Pærecreme
Pærecreme
En lækker creme, som er anvendelig, hvor du før har brugt flødeskum eller kagecreme.
2 pærer
1½ tsk. citronsaft
0,75 dl. vand
100 g. cashewnødder
1½ spsk. ahornsirup eller agavesirup
½ tsk, vaniljepulver
Pærerne renses og skæres ud i små tern. Kog pæreternene i vand tilsat citronsaft, indtil de er møre – kogetiden afhænger af, hvor modne pærerne er, men mærk efter med en gaffel eller en spids kniv.
Cashewnødderne kværnes i en kaffekværn til helt fint mel.
Når pærerne er kogt, blendes de sammen med cashewnøddemelet og ahorn- eller agavesirup til en jævn creme. Til sidst røres vaniljepulver i.
Cremen er perfekt til kager og desserter.
Velbekomme.